Vinderne fra #KingdomOfSweden's konkurrence

Journal Entry: Wed Aug 11, 2010, 8:16 AM
Som I måske ved har vores affiliate group, KingdomOfSweden, afholdt en konkurrence for at fejre deres første 500 medlemmer! Vinderne er nu fundet og jeg vil gerne præsentere jer for dem.

:bulletred: 1. pladsen!
500 Chances by HA91
- af HA91

:bulletred: 2. pladsen!
:thumb173566547:
- af Florrpan

:bulletred: 3. pladsen!
A touch of melancholy by Gemela
- af Gemela

(Klik på billederne for at læse hvilken relation de har til temaet "500".)

:iconveryexcitedplz: Et stort tillykke til vinderne herfra!

Alle indsendte billeder til konkurrencen kan ses i KingdomOfSweden's galleri.

Muligt devMeet i Odense i morgen

Journal Entry: Fri Aug 6, 2010, 2:24 AM
LineBirgitte snakker om at mødes i morgen i et lille devMeet - hun skrev til os:

Lidt sent ude, men hellere det end aldrig :B

Jeg er i Odense og tænkte at vi bare kunne holde et åbent devMeet d. 7. i eventyrhaven - er det noget nogen er jer er med på og kunne I sende en blog ud omkring det? Jeg kender ikke ret mange danskere på deviantArt og jeg tror kun jeg har meget få i min watchlist.


Så, der var bloggen ;) - jeg tror folk må kontakte videre med LineBirgitte hvis de vil med, gruppens respons-tid er vist for langsom :lol:

Fokus: Malach

Journal Entry: Thu Jul 22, 2010, 3:57 AM
Denne gang er der fokus på Malach :]

:bulletred:

Hej, hvem er du?
Er en gammel nar på 31 år.
Har konsekvent besluttet mig for ikke at uddanne mig, da det bare er et spørgsmål om selvdisciplin at fylde sig eget hoved med lærdom.

Min familie er spredt for alle vinde udover verden, men jeg er vokset op i et lille møg flække lidt ude for Roskilde. Har givet adgang til en masse kedsomhed og kommunale regninger for hærværk der sikkert har hobet sig op.

Kører et firma, Intense , på 5. år, hvor jeg i de sidste 2 år har arbejdet sammen med den canadiske kunstner og designer mariusbudu

Med Intense har vi stået bag alt fra den visuelle stil omkring SUSPEKT, med artworks, presse fotos, musikvideoer og vj- og sceneshows, til branding og kampagne strategier for Nihilistisk Folkeparti og en masse ting i den mere kommercielle boldgade.

Hvornår startede du med at fotografere/tegne/fotomanipulere?
Jeg kan godt lide at være alsidig i de ting jeg laver.. laver også film og fester og meget mere... så..

Det startede med at vi var en flok små møgunger og ballademagere der lavede et kreativt netværk Opus tilbage i år 2000. Vi laver stadigt ballade, men det er blevet mere konstruktivt med tiden. Dengang startede vi med at lave liverollespil, hvilket gav anledning til at prøve styrke med en masse forskellige medier.

Det første jeg for alvor kastede min lidenskab over var filmen.. at lave billeder blev en mere meditativ proces og en lettere adgang til at tjene penge.

Hvorfor laver du kunst?
Et eller andet skal jeg bruge min tid på.

Hvor finder du din inspiration?
Det kan være i alt. Til tider politik, litteratur jeg æder mig igennem, perversioner, menneskelig dynamik, det gode og det dårlige der driver os.

Hvilke personer inspirerer dig?
Passionerede mennesker. Skæve eksistenser. Personer der overrasker mig.
Jeg er altid nysgerrig.

Hvem eller hvad har du lært allermest af?
Mig selv. Men er åben for at lytte til andre.. nogen gange.

Hvis du ikke havde mulighed for at fotografere/tegne/fotomanipulere, hvad ville du så gøre i stedet for?
Blive psykotisk massemorder og få mig en trikot og et pinsesse diadem.

Hvilket råd eller vise ord har du til klubbens medlemmer?
Fyr den af. Nyd jeres liv. Brug jeres inspiration til at lave et eller andet fedt. Hvad må i selv om. I lever kun en gang.

Hvilke interesser har du udover at fotografere/tegne/fotomanipulere?
Sex og madlavning.

Hvad føler du stærkt for?
Ekstra

Hvis du skulle på rumfart til månen og du kun kunne tage én ting med - hvilken ting ville du vælge?
Ufatteligt meget maling.

Da du var lille, hvad ville du så være, når du blev stor?
Ridder, brandmand eller rummand. Senere Luke Skywalker og lidt senere TV-kok.

Hvis du var millionær for en dag, hvad ville du så gøre?
Donere en masse maling til alle mulige mennesker rundt om i København og se hvor kulørt og obskøn man kunne gøre den.

:bulletred:

Tusind tak til Malach :]
Dette er mine personlige favoritter fra hans galleri:
distant flames by Malach smoke and dust by Malach Looking Back by Malach

Mature Content

burn into excistence by Malach
Feel the Surge by Malach reflection by Malach ethereal by Malach Copenhagen Bomb Sessions by Malach

~Erica

Opdateringer

Journal Entry: Fri Jul 2, 2010, 2:43 PM
"Long time no see" som man jo siger...

Jeg håber at I alle nyder sommeren i fulde drag! :dummy:
Her er et par opdateringer og diverse informationer.


:bulletred: Kritik!
Vi har (endelig) fået snakket sammen om hvordan vi skal gribe vores kritikgalleri an. Tak til alle dem, der har givet deres mening til kende i polls'ne :]

Det kommer til at foregå således:
Dem, der gerne vil have kritik på deres billede, går ind i kritikgalleriet og klikker på knappen "Suggest af Favourite" og vælger deres billede.
Det bliver auto-godkendt og kan nu ses af gruppens medlemmer måneden ud. (Der vil også være en feature boks på gruppens forside, der viser et tilfældigt udvalg af billederne i galleriet.)

Dem, der gerne vil give kritik, går ind i kritikgalleriet og finder det eller de billeder, man gerne vil give kritik til.
Kritikken skrives (på dansk) i deviantARTs normale kommentarfelt.
Og vi opfordrer til at man skriver "fra denmark" eller lignende til sidst, så den modtagende part ved at det har hjulpet at have billedet i kritikgalleriet.

Regler:
Man kan kun få ét billede i kritikgalleriet om måneden.
Hvis der er noget bestemt man gerne vil have kritik på fra gruppens medlemmer, så skriv dette i beskrivelsen til billedet.
Alle gruppens medlemmer er velkomne til at give kritik.
Kritikken, der gives, skal være på dansk.
Husk at give god kritik (dvs. velgennemtænkt, venlig og konstruktiv kritik) og ikke blot enkeltstående kommentarer som "Det kan jeg ikke lide".

NB! Jeg har lagt kritikgalleriet i vores "Faves" og ikke det normale galleri af to grunde. Et, at galleriet er en smule roddet at se til allerede, hvorimod favoritterne sjældent bliver brugt, og to, at de indsendte billeder til kritikgalleriet bliver slettet igen når måneden er omme (og altså ikke gemt ligesom billederne i de andre gallerier) og at det derfor ikke gør noget at de får en midlertidig "fave".
Dette kan selvfølgelig blive ændret hvis det er for forvirrende eller at I blot hellere vil have det i selve galleriet, men jeg tror at det rent praktisk vil fungere fint og være overskueligt, så nu prøver vi og ser hvad der sker :]

Link til kritikgalleriet!


:bulletred: Chataften!
Vi har aldrig rigtig fået gang i chatten, så det må der gøres noget ved (hey, det kan jo ikke være grillvejr og lune sommeraftener hele sommeren, vel?)
Derfor har jeg lavet en ny poll for at se hvilke aftener, der passer jer bedst :]


:bulletred: KingdomOfSweden afholder en åben konkurrence for at fejre at de nu har over 500 medlemmer! Med "åben" menes der at alle har lov til at deltage - også selvom man ikke er medlem af gruppen.
For at støtte op omkring konkurrencen vil denmark feature vinderne her i bloggen :]

Du kan læse mere on konkurrencen her (på engelsk) #KingdomOfSweden - 500 - Contest!


:bulletred: meetART.dk er en ny dansk side, hvor man kan dele sin kunst! De har spurgt om vi ikke ville lave lidt reklame for dem og jo, selvfølgelig vil vi det - hop forbi og se om siden ikke er noget for dig :]

:bulletred: Det næste Fokus er med Malach og vil publiceret i den nærmeste fremtid.

:bulletred: Derudover så overvejer vi, admin-teamet, om vi ikke snart skulle have en ny konkurrence op at køre. Hvad synes I?

PS. Og til sidst :bulletred: jeg tænkte på om der mon er interesse for at afholde et devMEET i København her i slutingen af juli?

~ Erica og admin-teamet

Fokus: gwennafran

Journal Entry: Wed Apr 7, 2010, 12:05 PM
Så er det næste Fokus her! Denne gang er det Gwennafran, der er kommet i søgelyset :]

:bulletred:

Hej, hvem er du?
Jamen hej igen. Jeg hedder Rikke, og har været aktiv på diverse internetgallerier de sidste ti års tid. Helt præcis er jeg en snart 29 år gammel nørd fra Midtjyllandsområdet, der har en kandidat i multimedier (med bachelor i kunsthistorie og multimedier). Jeg er pt. arbejdsløs, så hvis nogen af Jer mangler en kreativ akademiker, tager jeg gerne imod forslag. ;)
Derudover er jeg nok mest kendt for, at være en af de ældste stadig aktive administratorer på Tegnebordet.dk. Jeg er desuden lidt af en manga-veteran blandt danske internettegnere, og en af de danskere, der sandsynligvis har mest teoretisk viden omkring webcomics (hvilket jeg skrev speciale i). ;)

Hvornår startede du med at tegne?
Jeg holdt nok aldrig helt op med at tegne. Men helt præcis begyndte jeg at være rigtig seriøs omkring det, for lidt over 10 år siden (da jeg var 18 år gammel).

Hvorfor laver du kunst?
Egentlig vil jeg ikke kalde det kunst så meget som håndværk. Og jeg laver det primært, fordi jeg bliver i godt humør af at gøre det. :)

Hvor finder du din inspiration?
Lidt over det hele. Inspiration er noget, som jeg tror bedst findes, ved at opsøge så mange forskellige former for indtryk som muligt.

Hvilke personer inspirerer dig?
Absolut mest motiverende er nok folk som jeg på en eller anden måde "arbejder sammen med". Og så ved jeg godt, at motivation og inspiration ikke er det samme, men i mit tilfælde er motivation mere svært at have nok af end inspiration. ;)
I det hele taget kan inspiration godt blive et gummi-begreb, hvis først du er der henne, hvor du bliver betalt for at lave "det og det motiv der skal se præcis sådan ud". Så er det ikke inspiration der er problemet, men snarere motivationen til at lave noget, selvom det måske ikke ligger lige indenfor ens normale foretrukne motivområder, og du er træt og småsyg, og slet ikke har lyst til at tegne lige nu.

Hvilke redskaber/programmer bruger du?
Jeg arbejder normalt med enten digital farvelægning i Photoshop CS2, eller med Pantone Tria markers.

Mest brugte redskaber jeg har:
Bilbao Studio studioblok (jeg synes den er rigtig god at strege op på med mine microns)
Almindelig lyseblå farveblyant
Almindelige HB-blyanter og HB trykblyanter + et godt viskelæder
Sakura Micron Pigment Ink 03 og 08 (opstregning)
Pantone Tria markers (de gamle) + marker-papir
Min scanner
Adobe Photoshop CS2

Prøv at beskrive hele processen fra du får ideen til værket er færdigt.
Forudsat at der ikke er tale om længere historier, går processen normalt først igennem en startende skitse. Eventuelt med en række helt indledende "thumbnails" først, til at give en ide om layout. Her kan det også være nødvendigt at lave lidt research, hvis der er noget, som jeg ikke ved hvordan ser ud.
Min grundlæggende skitse laver jeg normalt med lyseblå farveblyant, hvorefter jeg tegner ovenpå med enten en micron pigment ink marker eller en almindelig blyant.
Derefter går turen igennem en scanner, og så farvelægger jeg i Photoshop CS2.

Der tages her selvfølgelig forbehold for værker lavet helt med traditionel farvelægning som Tria markers (hvor skitsen helst skal kunne fjernes helt og ubesværet med et viskelæder), eller værker helt uden lineart lavet mere eller mindre rent digitalt.

Hvad synes du er sværest at tegne?
Dybest set det helt basale håndværk, hvor det er muligt at måle, om du gør tingene rigtigt eller forkert, og hvor folk kan sedet, hvis du ikke kan finde ud af det du laver. En tegneserietegner skal generelt vide alt hvad der er værd at vide, omkring realisme, anatomi, miljøopbygning og perspektiv, og det kan ses hvis den viden mangler. Bare fordi stilen tages væk fra realisme (til fx manga) betyder det ikke, at du kan undgå at lære disse helt basale ting.

Hvem eller hvad har du lært allermest af?
Jeg har nok lært mest af at lave tegneserier, hvor jeg var tvunget til at tegne mine figurer i forskellige stillinger, og inkorporere alle mulige former for ting i baggrunden, som jeg ellers aldrig ville have tegnet.
Hvis du gerne vil teste dine egne evner, er her en lille udfordring: Tegn en seriøs tegneserie, med realistisk anatomi og fulde baggrunde, om en person der vågner i sin seng om morgenen, spiser morgenmad, børster tænder, går ud af sit hjem, og derefter løber efter bussen.
Den behøver kun at være 1-3 sider lang, men de fleste vil finde det betydeligt sværere end det umiddelbart lyder. Det er faktisk en ret god test af, præcis hvor meget du har styr på dit grundlæggende håndværk. ;)

Hvis du ikke havde mulighed for at tegne, hvad ville du så gøre i stedet for?
Skrive, tror jeg. Noget hvor jeg kan fortælle historier. :)

Hvilket af dine egne værker her på deviantART er din aboslutte favorit?
Jeg er bange for at jeg ikke har nogen deciderede favoritværker. Der er altid ting der er mere vellykkede end andre, men der er ikke et værk jeg kan pege på, og sige: "Det er mit absolutte ynglingsværk".

Hvilket råd eller vise ord har du til klubbens medlemmer?
Vær forberedt på at lægge hårdt arbejde i tingene, hvis du gerne vil blive rigtig god. Og opsøg råd fra andre til, hvad du kan gøre for at blive bedre.
Groft sagt skal man i alle håndværk lære de basale virkemidler til fingerspidserne. For tegning er det anatomi, perspektiv og realisme + brugen af det materiale man arbejder med (og eventuelt den stilart man gerne vil lære, som er en karikatur af den grundlæggende realisme). Men det er altid rart at høre fra andre hvad man er god til, og hvad man skal øve sig mere på.

Derudover, hvis du gerne vil leve af at tegne: Lær at overholde deadlines, og lær at producere meget på kommando.
Sørg altid for at overholde dine deadlines. Der er ingen undskyldning for at misse dem.

Hvilke interesser har du udover at tegne?
Tegneserier og forskellige internet-communities, som for eksempel DeviantArt og Tegnebordet.dk.
Jeg har desuden en efterhånden ret akademisk interesse for medier, og brugen af medier, til en grad hvor jeg reelt ofte falder mere for meta-mediet, end det enkelte medie-produkt inden for visse genrer. Beklager hvis det lød forvirrende, men for eksempel synes jeg, at det er super underholdende at læse om fan fiction som genre, hvorimod de enkelte fan fictions i sig selv ikke interesserer mig det fjerneste.

Hvor regner du med at være om 10 år?
Forhåbentlig i et rart hjem, med et fast job og eventuelt en udbygget familie. :)

Hvem er din ynglingskunstner på deviantART?
Jeg er bange for, at jeg har så mange forskellige personer jeg kan lide, at det ikke er muligt at pege på bare en (eller fem) personer. :P

Har du nogensinde været lun på en fiktionel karakter?
Jeg kender ikke mange piger i 20erne, som kan se "Howl's Moving Castle" uden at blive smålune på Howl. Jeg selv er inden undtagelse (Og ja, dette inkluderer piger der normalt slet ikke ser tegnefilm).

Da du var lille, hvad ville du så være, når du blev stor?
Tegneserietegner, tegner eller forfatter.

Og til sidst, har du et link som du bare må dele med os andre?
Min hjemmeside. Yaaaah! Anti-jantelov.
Brug den til at finde alle mine forskellige ting. ;)
gwennafran.tegnebordet.dk/inde…

:bulletred:

Tak til Gwennafran :]
(Og du har så fuldstændig ret med "Howl's Moving Castle" XD)

Som afslutning vil jeg her bringe mine personlige favoritter fra hendes galleri:
Seasonal Dryads by Gwennafran Back to School Tigral by Gwennafran Pumpkin House by Gwennafran Diamond - Treasures by Gwennafran Reading Dragons by Gwennafran Autumn by Gwennafran Geisha Anno 2200 by Gwennafran Furry Challenge by Gwennafran

PS. Der er altid åbent for nomineringer. Hvis du gerne vil høre mere om en dansk kunstner her på DA, så send os en note.

Erica

Recent Journal Entries

Journal Writers